

Hvad kan jeg tilbyde?
Fuld produktion:
Hele projektet fra 0-100%. Det kan være hele bands, eller projekter hvor jeg selv stabler en produktion op omkring en sanger/solist.
Mix:
Har du indspillet dit eget materiale, enten selv eller i et andet studie, så er der brug for at få det mixet. Sådan foregår det ofte, og jeg løfter dit projekt helt op hvor det hører til.
(Mastering er inkl. i prisen når jeg mixer.)
Mastering:
Har du fået mixet ét sted, så er det godt at få mastereret et andet sted med topklasse gear til formålet. Et andet sæt erfarne ører gør en forskel.
Delprojekter:
Hvis du har brug for vokaler, instrumenter, anden audio eller programmering.
(Trommeprogrammering og backingvokaler er specialer.)
Har du brug for moderne og stilrene resultater, så kontakt mig for et uforpligtende tilbud.
Lad os rykke på det ...
... ligesom andre har gjort det hér.





Forsanger og guitarist i den danske Hardrock trio Pangea, var mit udgangspunkt, da jeg begyndte at arbejde i studier professionelt i 90'erne. Vi havde indspillet demoer i forskellige studier, indspillet selv i øvelokalet og forsøgt os med mix osv. derhjemme, men nu med en produktionsaftale med et studie kunne tingene for alvor begynde at ske for os. Så jeg ved 100% hvad det er bands går igennem, før de endelig kan begynde at involvere andre aktivt i deres planer og projekter.
Siden har jeg arbejdet indenfor mange genrer lige fra metal, hardrock, house, pop over jazz og folkemusik til dansktop. Jeg bringer min faglige indsigt og stolthed med ind i alt hvad jeg arbejder med.
Jeg har som studiemusiker og -sanger, bandmedlem eller solist deltaget på, programmeret, produceret, mixet og/eller mastereret godt 300 albums og singles. Kunder er 5 gange nomineret til en JPF Award og 3 gange vindere af JPF Awards (Best R&B Album 2009, Best Vocal Jazz Album 2020, Best Cabaret Song 2020), samt 2 gange Grammyvindere.
Senest har jeg fortrinsvis produceret og mixet hardrock og metal. Det er stilarter, som jeg selv spiller og som har inspireret mig selv gennem alle årene, og jeg har helt naturligt en masse at byde ind med dér.
Musik er en passion, og jeg træder med ind i det rum, når jeg går ind i et projekt.
Jeg er opdraget i store kontrolrum, og var med fra den analoge æra. Det er alt hvad jeg laver præget af.
